Indholdsfortegnelse:

Det gyldne snit i fotografering: historie, regel, eksempler
Det gyldne snit i fotografering: historie, regel, eksempler
Anonim

Enhver fotograf, nybegynder eller ej, stræber efter at skabe et fotografi med en proportional og æstetisk komposition. Til disse formål bruges reglen om det gyldne snit i fotografier. Arbejdet med fotografering er uden tvivl en kreativ proces, men det har også visse regler og en måde at tænke på. De er ikke uforanderlige, og de ignoreres ofte i disse dage for at skabe usædvanlige avantgarde-billeder. Men for at ignorere eller lege med disse love og ikke få et simpelt "snavs" som et resultat, bør du være i stand til at anvende dem.

Historien om reglen om det gyldne snit

Tilbage i 1200 opdagede den store italienske matematiker Leonardo Fibonacci et fænomen, som han kaldte den "guddommelige proportion", med andre ord det "gyldne snit". Ved et mirakel var han den første, der lagde mærke til, at naturen har sit eget specielle design, et mønster, der er utrolig behageligt for det menneskelige øje at observere.

Se her - det gyldne snit i arkitektur.

Det gyldne snit i arkitekturen
Det gyldne snit i arkitekturen

Denne regel består i den korrekte placering af billedformatet, eller rettere 1:1, 618. Kunstnere har brugt denne metode sidenunder renæssancen og skabte deres fantastiske og levende malerier, som takket være at følge denne regel ser meget naturlige og organiske ud.

Eksempler på det gyldne snit:

Gyldne snit i eksempler
Gyldne snit i eksempler

Skemaer for detaljeret undersøgelse af reglen

Det gyldne snit i fotografering ses norm alt gennem flere skemaer. Den første er Fibonacci-gitteret, den anden er Fibonacci-spiralen. Fordelen ved ordningen ved hjælp af en spiral er, at når man gennemgår et fotografi, vil det menneskelige øje forsigtigt bevæge sig langs billedet uden at anstrenge sig for at undersøge detaljerne. Således vil sammensætningen af billedet være harmonisk og naturlig, behagelig at se på. Gitteret deler rammen i 9 dele, to linjer langs og to på tværs.

essensen af det er, at horisonten skal placeres i en af de resulterende tredjedele, og ikke i midten af rammen. Billedet skal således være to tredjedele af himlen eller to tredjedele af jorden. Det samme objekt, som det er planlagt at fokusere beskuerens opmærksomhed på, bør placeres i krydsene mellem banerne. Således vil den resulterende ramme også være harmonisk og behagelig for øjet. Faktisk er den største forskel mellem reglen om det gyldne snit og reglen om tredjedele i fotografering, at parametrene i det første tilfælde er 1:0.618:1, og i det andet - 1:1:1.

For at sige det enkelt er reglen om tredjedele en forenklet regel om det gyldne snit. Denne mening blev udtrykt i 1797. Det var da, at det blev klart, at et fotografi eller maleri, fra kompositionssynspunktet, i henhold til disse regler, ser mest dybt ud og rører sjælen. kunstner ellerfotografen fokuserer således på virkelig vigtige ting, så selv en uoplyst person kan se, hvad forfatteren ønskede at vise.

Et eksempel på at anvende det gyldne snit på landskabet på billedet nedenfor.

Et eksempel på det gyldne snit i et landskab
Et eksempel på det gyldne snit i et landskab

For at hjælpe dig med bedre at forstå det gyldne snit i fotografering er eksempler givet nedenfor.

Årsager til visse regler og praksis

Disse regler dukkede op af en grund. Efter en masse research begyndte folk at forstå, at det er nemmere og mere behageligt for det menneskelige øje at koncentrere sig om et af skæringspunkterne. Det er så, at det objekt, som kunstnere eller fotografer ønsker at være opmærksomme på, tiltrækker sig mest opmærksomhed, end hvis det var placeret i midten af billedet.

gyldne snit i fotografering
gyldne snit i fotografering

For en bedre forståelse af reglen om det gyldne snit i fotografering bør du vide: for at fokusere på forgrunden af billedet skal du placere rammen, så to tredjedele af den dækker jorden, men hvis fokus skal være på skyer eller et objekt på himlen, du bør tage to tredjedele af billedet med himlen.

For folk, der ikke kan bestemme med øjet, hvor de nødvendige opdelinger af rammen skal gå, er der et gitter på selve kameraet, hovedsageligt et sådant gitter findes på semi-professionelle og professionelle kameraer.

Konklusion

Afslutningsvis må det siges, at enhver regel i den kreative proces kan brydes. Efter alt inspiration og lyst til at skabe nogetunikke kan ikke tie. Derfor er det værd at huske, at efter at have studeret reglen om det gyldne snit i fotografering, bør du ikke tankeløst bruge det over alt og over alt. Nogle gange er det bedste skud det, der blev skabt på et indfald og imod alle reglerne. Men kun ved at vide, hvordan du anvender dem i praksis, kan du bukke under for den kreative impuls og skabe fantastiske billeder.

Anbefalede: